Mit job som poleinstruktør

Som jeg allerede har nævnt, så er jeg blevet ansat som poleinstruktør, hos House of Pole i Slagelse. Et job jeg i første omgang, ikke troede at jeg skulle have. Ikke fordi jeg ikke gerne ville, men jeg var måske ikke sikker på at det passede ind i mine planer lige nu. Når jeg alligevel søgte jobbet, er det fordi det var noget jeg virkelig ønskede mig. Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg fik besked på at jeg havde fået jobbet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg også var nervøs for, at jeg ikke var dygtig nok til at blive taget i betragtning. Måske mest fordi jeg endnu ikke har nogen uddannelse i at instruere. Det er dog planen at jeg skal have det så snart som muligt.

Efter planen, skal jeg have timer i studiet en gang om ugen., skiftevis Onsdag og Torsdag. Herudover skal jeg arbejde hver fjerde søndag. De hold jeg skal undervise, er prøvetimerne, Newbies, position 1 og 2. Her ud over skal jeg undervise i core og strech samt Flexy.

Jeg har de sidste 14 dage brugt meget tid på at planlægge mine timer i studiet. Jeg ville jo gerne godt fra start, og det syntes jeg nu også jeg er kommet. Det har også betydet at jeg har haft mere travlt end nogensinde før, og efter at have arbejdet i studiet både lørdag og søndag i denne uge, så er jeg ved at være lidt træt. Derfor har jeg også tilladt mig at tage den helt med ro her til eftermiddag, selv om det har betydet, at dette blogindlæg er blevet en del forsinket.

Til gengæld har jeg fået bagt lidt, og har smidt en rigtig lækker opskrift op på siden, på rugbrødsboller! En opskrift jeg har brugt siden vi startede på KISS-kost her hjemme. De er super lækre, og mætter rigtig godt, så jeg håber at i vil nyde det! Du kan finde opskriften HER!

Lignende indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *