November: fokus på ro og smidighed

Kalenderen skriver nu December måned, og vi har taget hul på årets sidste måned. Det betyder at det er blevet tid til et tilbageblik, på november måned. Det har været en måned med sociale arrangementer, fysiske udfordringer, sygdom og op og nedture i privaten.

Træning:

November måned har været en våd måned, og det har bestemt betydet noget for min løbetræning. Jeg ligger ikke skjul på, at regn, kulde og blæst er noget der nemt kan afskrække mig. Specielt en mørk Tirsdag morgen kl 5. Det er selvfølgelig ikke fordi jeg slet ikke har løbet, for det har jeg. Jeg har da også haft hunden med ude og løbe lidt. Når man først er kommet afsted, så er det da heller ikke så slemt som man først forestillede sig. MEN… Som jeg har sagt flere gange, så er den bedste træning, den man får gjort, så hvis man ikke lige føler for udendørs løb, så må man jo finde på noget andet, og mere tiltalende. Derfor har jeg rykket nogle af mine løbeture indendørs i fitnesscenteret, de dage hvor jeg har tid og mulighed for det. Ud over det, har jeg valgt at fokusere lidt mere på min smidighed, og at komme i gang med yogaen igen.

Da jeg jo har haft en længere pause fra yogaen, blandt andet på grund af min skulder, har jeg besluttet at starte stille og roligt op igen. I stedet for at gå i gang med yoga burn monthly, som jeg ellers var i gang med før min skulderskade, har jeg valgt “yoga burn fitness system for women”. “Yoga burn fitness system for women” er yoga Burns første og grundlæggende træningsprogram, uden andre redskaber, end en måtte. Det har ind til videre været et rigtig godt valg for mig, og min skulder kan ind til videre fint følge med. Programmet tager cirka 3 måneder, og jeg glæder mig til at kunne smide en anmeldelse op af det når jeg er kommet igennem.

Der er også kommet lidt mere gang i svømningen igen. Det har eller også været lidt nedprioriteret, med både skulderskade og travlhed, hvilket nok var lidt fjollet. Svømning er jo netop en god og skånsom træningsform, som min skulder bestemt har godt af, trods skade. Jeg har da også kunnet mærke det i min ryg, at det er blevet nedprioriteret for længe. Nu hvor jeg er kommet i gang igen, kan jeg også mærke hvor meget jeg har savnet svømningens skånsomme og effektive egenskaber.

Månedens opskrifter:

I den seneste måned, har jeg tilbragt ekstremt lidt tid i køkkenet, og det at få lagt opskrifter ind på siden her, har IKKE været en prioritet. det eneste jeg har fået lavet, er en lille opdatering på min mørbradgryde, som jeg skulle lave til mine brødre, da de var på besøg i sidste uge. Jeg håber dog at kunne rette lidt op på det i december, med et par gode juleopskrifter. 😉

Månedens blogindlæg:

I sidste måned, havde jeg en ide om, at jeg ville skrive nogle blogindlæg om løb på løbebånd, og træning i fitnesscenter, i forbindelse med at min mand og jeg er begyndt i fitnesscenter sammen. Desværre kom der lidt sygdom, og andre private hændelser i vejen, og det må i derfor have til gode. Hvis jeg dog skal fremhæve et blogindlæg i denne måned, så skal det være det indlæg jeg skrev om “Go high”. Jeg havde en virkelig god oplevelse med Go High, og kan varmt anbefale det. Det var bestemt også en god træning, som kunne mærkes i kroppen dagene efter.

Du kan læse eller genlæse blogindlæget HER!

Planer for December:

Der er selvfølgelig, som sædvanligt, ikke noget der er 100 procent sikkert, men jeg har da gjort mig lidt tanker om hvad jeg gerne vil skrive om den næste måned. Først og fremmest, vil jeg rigtig gerne blive færdig med de blogindlæg jeg troede jeg skulle udgive i November. Her vil jeg blandt andet gerne skrive om løb på løbebånd. Jeg er også i gang med et indlæg omhandlende det at have en træningsmakker, og hvad det kan gøre ved ens træning. Derudover, håber jeg at få lidt tid i køkkenet, så jeg kan give jer nogle lækre juleopskrifter. Jeg kunne også forestille mig, at det snart er ved at være tid til, at se tilbage på det år der er gået, og lave et eller flere fortsætter for det nye år.

Jeg håber at du har haft en dejlig november måned, og er klar til at omfavne December måned. Ikke mindst håber jeg, at du har lyst til at læse med her på bloggen, trods julestress og travlhed. Rigtig god december til alle der måtte læse med! ❤️🙏🏻

Lignende indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *