Om Mig

Hej! Jeg Hedder Knirke, jeg er 29 år gammel og interessere mig for Kost og motion. Jeg er egentlig uddannet pædagog, og arbejder til dagligt  i en vuggestue. Jeg har det seneste års tid, gået med en ide om, at jeg gerne vil uddanne mig som personlig træner, og kostvejleder. Da det er en privat uddannelse, som man selv skal financier, har jeg lavet en opsparing til formålet. Jeg håber at kunne tage uddannelsen inden for en overskuelig fremtid.

Ind til jeg blev Ca. 20 år, havde jeg faktisk den tanke, at det der med træning og motion det var bare slet ikke mig. Jeg var sten sikker på, at jeg aldrig ville blive en af dem der yndede at gå i fitness, eller til en eller anden form for træning. I øvrigt lider jeg også af astma, så Jeg var bestemt døden nær, hvis jeg lavede nogen form for hård fysisk aktivitet. Eller det tænkte jeg i hvert fald.

Så hørte jeg om Zumba, og da jeg altid har elsket musik, sang og dans, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at prøve. Jeg var solgt med det samme! Inden længe, fandt jeg mig selv midt i et fitnesscenter, deltagende i diverse forskellige hold. Der stod jeg så, med så utroligt mange muligheder for al mulig form for træning, og jeg ELSKEDE det. Jeg begyndte at gå op i min krop, mit velvære, og mit udseende, på en helt anden måde. Jeg følte mig lækker, og mit tøj sad bedre end det nogensinde havde gjort før.

Efter et års tid, besluttede jeg mig for at flytte sammen med min kæreste. Da Jeg boede på Sjælland, og skulle flytte sammen min kæreste som boede i Jylland, kunne jeg naturligvis ikke længere gå i det samme fitnesscenter. Jeg sagde mit abonnement i fitnesscenteret op, og tænkte at jeg ville finde et nyt center, når jeg var faldet til i Jylland. Det skete bare aldrig. Jeg blev kæreste tyk, og sløv, og i det hele taget ret ked af mig selv. Min vægt svingede op og ned, og det var et mareridt at skulle stille sig op på vægten. I øvrigt fik jeg også mere og mere ondt i ryggen. Et problem jeg havde døjet med on and off siden jeg var 16 år gammel. Jeg kom til diverse læger, og specialister, og fandt til sidst ud af at jeg lider af hyrpermobilitet.

Til dem der ikke ved det, er hypermobilitet en lidelse, som gør at ens led kan strække sig mere end normalt. Det giver et stører slid på ledende en normalt, og overbelaster samtidig de omkringliggende muskler, da det kræver mere styrke at holde et hypermobilt led, frem for et “almindeligt” led. Man skal altså faktisk være ret stærk, for at leve med hypermobilitete. I hvert fald, hvis man vil undgå at det skal give problemer. Der var således ingen vej uden om, jeg SKULLE i gang med at træne mine muskler igen. Jeg blev sendt til genoptræning, og jeg begyndte så småt at få det bedre igen. På det her tidspunkt, gik jeg på pædagogseminaret, og studierne fyldte meget, så tiden og motivationen til at træne var stadig ikke så stor. Derfor blev det aldrig vildt godt, og jeg var stadig det jeg selv ville kalde småtryk.

SÅ kom dagen, hvor min Kæreste friede. Vi skulle giftes, og jeg nægtede at stå i min fine brudekjole, og føle mig tyk. Jeg hentede en app, der skulle hjælpe mig med at holde styr på mit kalorieindtag, og jeg begyndte at gå op i min træning igen. Jeg løb flere gange om ugen, jeg dansede Zumba og vi begyndte at gå i svømmehallen regelmæssigt. Da Brylluppet kom, havde jeg tabt mig det jeg ønskede, og jeg følte mig lækker igen. MEN, så kom bryllupsrejsen. Jeg var ikke længere på kur, og jeg kunne spise hvad jeg havde lyst til. Det stoppede bare aldrig, og da vi kom hjem, røg jeg tilbage i den gamle rille. Det er jo som oftest det der sker, når man har været på en stram slankekur, og også årsagen til, at jeg til enhver tid vil anbefale en livsstilnæsding i stedet.

Jeg færdiggjorde mine studier, og vi flyttede tilbage til sjælland. For kort tid siden, skete det så at jeg blev sygemeldt med en psykisk overbelastning og stress. På vejen tilbage til raskmelding, fandt jeg tilbage til træningen, og den sunde kost. Jeg fandt ud af, at jeg i virkeligheden havde glemt hvad træningen, og følelsen af at være sund, betød for mig. Jeg begyndte at lege med tanken om at hjælpe andre til den samme følelse. Da jeg endelig blev raskmelde, vidste jeg hvad jeg ville. Jeg vil være Personlig Træner og kostvejleder. Før jeg når dertil, er der dog nogle delmål jeg gerne vil nå. Jeg vil selv gerne i endnu bedre form, og jeg skal spare nok penge op til at tage uddannelsen.

I dag Løber jeg et par gange om ugen, jeg svømmer sammen med min mand en gang om ugen, jeg laver regelmæssigt øvelser hjemme og jeg går til Pole fitness. Alt dette skal i nok få meget mere at vide om i mine blogindlæg.

Jeg har valgt at starte denne blog, for at dele de oplevelser og den viden jeg oparbejder på min vej mod det endelige mål. Måske der sidder en der ude, der møder nogle af de samme problemstillinger eller udfordringer, som mig, og som kan drage nytte af det jeg skriver.

Samtidig kan jeg selv få lidt erfaring med at dele min viden på en god måde, selv om det er vildt angst provokerende at starte sin egen blog. For slet ikke at tale om det med at lave en hjemmeside, og få det til at fungere, så folk kan navigere rundt på den. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme rigtigt i gang med at blogge, og håber at kunne skabe en god oplevelse for mine læsere. Jeg håber at du som læser, har lyst til at give mig en kommentar eller to med på vejen. Som ny blogger, modtager jeg al konstruktiv tilbagemelding med kyshånd.

Endnu en gang velkommen til min blog, og rigtig god fornøjelse.

Comments are closed.