Godt i gang med år 2019.

Nyt år, ny start, nye mål, nye drømme, store forhåbninger og massere af travlhed. Der er mange tanker forbundet med at gå ind i et nyt år, og jeg håber at du er kommet godt ind i 2019. Det er det sidste år, i dette årti, så hvad siger du til at vi gør det til noget særligt?!

For min mand og jeg, markere dette nye år især starten på et nyt år med fertilitetsbehandling. Måske også det sidste år, inden vi enten tager en pause, eller ender med at give op. Det er nemlig hårdt at være i behandling, og selv om der nok er nogen der ude der har været igennem mere end os, og har fortsat, må vi også bare se i øjnene, at vi er ved at være mættet af det. Måske er det i virkeligheden også meningen at vi skal noget andet med vores liv?!

Det er aldrig til at spå om fremtiden, men der er i den grad fulgt nogle store tanker med ind i det nye år. Mit nytårsfortsæt i år har derfor ikke noget med hverken træning eller kost at gøre, men måske mere det vi kan kalde den psykiske sundhed. I år vil jeg nemlig elske mig selv mere, og give mig selv plads til bare at være. Jeg vil være mere til stede i nuet, og gøre de ting jeg føler for, uden at tænke på hvad andre omkring mig måtte mene, eller hvad mine mange skemare og planer digtere at jeg skal. Måske det vil bringe mere glæde med sig? Det er dog ikke noget man bare gør fra dag et, men skal opøves gennem hele året, så jeg forhåbentligt bliver god til det inden året slutter.

Det gør sig i øvrigt også gældende for DIT nytårsfortsæt, hvad end det måtte være. Jeg høre ofte folk sige, at deres nytårsfortsæt er gået i vasken allerede i løbet af de første 14 dage, og jeg kan kun undre mig. For hvorfor give op, bare fordi man laver en fejl? Du har et helt år til at blive bedre, så tag det stille og roligt, og et skridt af gangen. Lav små delmål, og lad være med at tage munden for fuld. Man ændre ikke al ting fra den ene dag til den anden!

En sund og holdbar livsstil tager tid! Det kan du læse mere om i min “blog serie”, “Holdbar livsstil”. Du kan finde første indlæg i serien HER, eller find dem alle under kategorien “Holdbar livsstil” ude i side menuen.

Hvis jeg ellers skal beskrive den første uge af året, så vil jeg beskrive den som travl. Som så mange andre, har jeg lige skulle trække mig selv op i gear igen, efter en god og afslappende juleferien. Min træning har været på et minimum julen over, og de sociale begivenheder har fået lov at fylde. Selv om jeg allerede nu er tilbage på mine 56 kg, så kan jeg mærke at der er lidt vej endnu, til det niveau jeg var oppe på før jul. Det skyldes måske i høj grad de mange opgaver der har ligget foran mig. Opgaver der har taget meget af min tid, i en hverdag hvor jeg i forvejen har et fuldtidsarbejde som pædagog.

Først og fremmest har jeg været i gang med en lille oprydning her på bloggen. Som du måske har bemærket, så er der kommet en ny fane i menuen øverst på siden, der hedder “Opskrifter”. Her vil du fremover kunne finde, ja, mine opskrifter. Det skyldes, at jeg efter mit seneste indlæg måtte konstatere, at det var begyndt at rode lidt her inde. Det gav ikke helt mening for mig, at mine opskrifter lå og rodede sammen med mine øvrige blogindlæg. Som min mand også ganske rigtigt pointerede, så var det ikke så overskueligt at finde de forskellige opskrifter. Det har taget noget tid for mig lige at finde ud af hvordan man egentlig gjorde det, men jeg syntes egentlig at jeg er sluppet hæderligt fra det. Jeg håber derfor at du syntes om det, og skulle du have nogen kommentarer til hvordan jeg kan gøre det bedre, så skriv endelig en kommentar i bunden af dette indlæg.

En anden opgave jeg har foran mig, har noget at gøre med et af årets måske bedste, lykkeligste og mest spændende planlagte begivenhedder. I år er nemlig året, hvor min bedste veninde skal giftes! Det betyder at jeg har den store ære at skulle være brudepige. Men ikke nok med at jeg skal opfylde de sædvanlige opgaver i den forbindelse, så har jeg også lovet at hjælpe med et vægttab. For hvilken brud vil ikke gerne se fantastisk ud i sin smukke kjole, på den store dag. ❤️

Nu skal man selvfølgelig huske på, at jeg altså ikke er uddannet hverken personlig træner, eller kostvejleder, men pædagog. Derfor har jeg faktisk brugt meget tid på at finde opskrifter og udregne kalorier for min veninde. Jeg vil jo gerne gøre det så godt jeg kan. Det er derfor på en gang en meget spændende og skræmmende opgave, og der køre mange tanker igennem hovedet på mig. For hvad nu hvis jeg ikke er i stand til at hjælpe hende godt nok?! 😱

En ting er jo at kende sin egen krop, træne den, og spise rigtigt selv. Jeg ved lige præcis hvad der skal til når jeg selv har brug for at tabe mig. Men nu skal jeg forsøge at gøre mig klog på en andens vegne. Men alle nye opgaver er en udfordring, og jeg tror og håber på det bedste.

Jeg håber at du har haft en lige så god start på året, og at du kunne lide dette lidt anderledes blogindlæg. Jeg er klar over at det er noget anderledes, og mere personligt, end det jeg normalt skriver. Giv den nu gas der ude, og lad dette blive året hvor vi elsker os selv mere, og får vores nytårsfortsæt til at holde. ❤️

Lignende indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.