At træne med en kronisk lidelse

Hej der ude, dig bag skærmen! Det er med sommerfugle i maven, at jeg nu skriver mit første blogindlæg. Mange tanker har buldret rundt i mit hoved, i forhold til det at starte en blog. Hvad nu hvis det bliver en fiasko? Er der egentlig nogen, som har lyst til at læse det jeg skriver? Har jeg overhovedet noget interessant at fortælle? Har jeg drivet til at vedligeholde en blog? Men jeg kaster mig ud i det med bankende hjerte og tror på det bedste.

Lad os starte med noget, der ligger mig meget på sinde. Hvis du har læst min side “Om Mig”, så ved du, at jeg lider af astma og hyrpermobilitet. Begge dele er vel det, vi kan kalde en kronisk lidelse. Særlig astmaen, holdt mig i lang tid tilbage fra at begynde at træne. Jeg var overbevist om, at jeg aldrig ville kunne træne på lige fod med andre “raske” mennesker. I øvrigt var jeg også rædselsslagen for, at få et anfald, som jeg ikke selv kunne håndtere. Jeg husker med gru tilbage på mine indlæggelser som barn, med diverse læger og sygeplejersker over mig, og en tvungen ilt-maske i hovedet. Der gik i virkeligheden ret lang tid før jeg forstod, at træning faktisk kunne hjælpe mig. At træning var lig med bedre kondition, og dermed et bedre liv med astma.

Når jeg ind i mellem møder andre med astma, eller for den sags skyld andre med en eller anden form for sygdom, fornemmer jeg en tendens til at undskylde sin dårlige form og mangel på træning med netop det. Ofte har jeg hørt mine med-astmatiker sige “jeg vil så gerne lære at løbe, men jeg har jo astma, så det kan jeg nok ikke”, eller “jeg kommer aldrig til at træne, jeg lider jo af astma”. SELVFØLGELIG KAN DU DET!!! Det handler bare om at tilpasse din træning på den rette måde. Hvis du har dårligt syn, så stopper du jo heller ikke med at gå uden for din egen hoveddør, i frygt for at gå ind i en lygtepæl vel?! Nej selvfølgelig ikke. Du anskaffer dig et par briller, eller kontaktlinser, og kommer videre med dit liv. Der findes endda mennesker uden ben, der løber! Det er bare et spørgsmål om de rette hjælpemidler. Tænk lige over det et øjeblik.

Har du tænkt? ok. Så ikke flere dårlige undskyldninger vel? jeg ved godt det er svært. Jeg har også tusinde dårlige undskyldninger for ikke at træne, for lad os indse det. Der er ingen mennesker der er SÅ overskudsagtige, at de altid springer ud af døren med et smil på læben, fuldstændig euforiske over tanken over at skulle træne. Vi kan alle have en dårlig dag. 😉

Men hvordan komme man så i gang med at træne?
For mit eget vedkommende, har det først og fremmest handlet om at være rigtigt medicineret. Dernæst, har det handlet om at ligge et program, der gjorde at jeg følte mig tryg, og hvor mine lunger kunne følge med. Det har i praksis betydet, at jeg bare har været lidt længere tid om at lære at løbe, end man måske normalt ville være. Så sent som i dag, har jeg faktisk løbet 30 minutter uden pause, og for mig, med mine lunger, er det stort!

Man kan selvfølgelig lide af astma i stører eller mindre grad. Sådan vil jeg tro at det er med alle sygdomme. Så må man bare ligge baren derefter. Der kan selvfølgelig være noget træning man ikke må i forhold til nogle lidelser, men så er der nok noget andet man kan gøre. Jeg vil våge den påstand, at de fleste kan lave en eller anden form for træning, uanset hvad man fejler. Det gælder bare om at finde ud af hvad det er. Her kan man eventuelt rådføre sig med sin læge, en fysioterapeut og andre fagfolk.

På samme måde som med astma, har jeg også måtte tilpasse min træning i forhold til min hyrpermobilitet. Særligt min ryg har været hårdt ramt. Jeg har lidt af daglige smerter, af en sådan grad at jeg troede der var noget alvorligt galt med min ryg. Det viste sig dog “bare” at være mine muskler, der ikke var stærke nok til at holde mine led på plads. Særligt i statiske positioner og øvelser. Jeg brugte simpelthen så meget energi på at holde min ryg i ro, at jeg overbelastende mine muskler. Det jeg fandt ud af var den bedste medicin for mig, er faktisk svømning. Svømning er kendt for sin gavnlige effekt på rygsmerter, og særligt brystsvømning er et godt valg i forhold til rygsmerter. Det skyldes at vandets opdrift fjerner meget af belastningen på leddene. Det er jo genialt, når nu det netop er mine led der er problemet. Det gør det muligt at træne mine muskler til at blive stærke nok, uden de ubehagelige smerter i ryggen. Selvfølgelig kan man stadig have ondt efter træning, men det er den gode smerte. Den der fortæller dig, at du har gjort noget godt for din krop.

Bonus info: Hos nogle stimuleres appetitten mere af svømning, end af træning på land. Tænk derfor over hvad du spiser efter svømning, og lad være at stille sulten i slik, kage og andre hurtige kulhydrater. Stil i stedet sulten på fornuftig vis, eksempelvis med et stykke rugbrød eller fjerkræ.

Nå men tilbage til emnet. Min pointe er, at fysisk træning faktisk kan have en rigtig god effekt på en række forskellige lidelser. Det behøver man kun et enkelt kig forbi sundhedsstyrelsens hjemmeside, for at finde ud af. Fysisk træning kan endda være en del af behandlingen, og i nogle tilfælde erstatte et eventuelt medicinsk behov. Det må da siges at være ret utroligt! Jeg vil da også tilføje, at mit eget medicinforbrug er blevet mindre, efter at jeg er begyndt at træne. Ja jeg kan endda helt glemme at tage min medicin, på en god dag.

Jeg vil dog ikke side her og sige til dig, at det nødvendigvis er tilfældet for dig! Under ingen omstændigheder, vil jeg råde dig til at droppe din medicinen, og hoppe i en løbebuks med det samme. Det er jeg på ingen måde kvalificeret til. Du skal ALTID, som i VIRKELIG ALTID, rådføre dig med din læge, før du enten trapper ud af, eller stopper helt med en hver form for medicin.

Sidder du nu med et ønske om at overvinde din egen sygdom, og gå i gang med at træne, så foreslå jeg dig at rådføre dig med en sundhedprofessionel. For hver lidelse, er der en overordnet ramme for, hvordan der skal trænes for at opnå den største effekt. Hvad den er, skal jeg ikke kunne sige dig. Det er jeg ikke uddannet til. En sundhedprofessionel vil derimod kunne hjælpe dig med, at tilrettelægge din træning med fokus på dine individuelle behov, ressourcer og ønsker.

Jeg håber virkelig at du har fået blod på tanden, for at komme i gang med at træne. Træning har gjort en kæmpe forskel for min livskvalitet, og jeg ønsker virkelig at andre også får den glæde!

Har du en eller  anden form for lidelse, der holder dig tilbage, eller har du allerede lært at tilpasse din træning efter det, så smid gerne en kommentar. Jeg vil rigtig gerne høre hvilke udfordringer i slås med der ude, og hvem ved, måske lige netop din historie kan hjælpe en anden.

Tak fordi du læste med! stay tuned <3

Lignende indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 Kommentarer

  • SVAR

    Super spændende at følge Mona

    • SVAR

      Tak søde Vibeke
      Det betyder meget for mig, at du har lyst til at læse med!

  • SVAR

    Stærkt gået, bare bliv ved! 😀

    • SVAR

      Tak søde
      Og tak for din hjælp og støtte! ❤️