Chocolate chip cookies, fra Bagerina

Nogle gange har man virkelig bare ikke den tid der skal til for at bage fra bunden, og det er helt okay! Man kan ikke altid være hende den super checket, der har regnet livet ud, og bare har styr på det hele. Livet er også travlt og rodet nogle gange. Men så er det godt at der findes forskellige bageblandinger, hvor man blot kan tilføje enkelte ingredienser, og så har man lækkert hjemmebag. De findes selvfølgelig også som LCHF udgave, som denne. Den kan købes på www.Rawfoodshop.dk , og er Rawfood shop’s eget mærke.

Disse chokoladesmåkager er ret gode. Dog syntes jeg at de var lidt svære at få bagt ordenligt. Da de havde været i ovnen i den tid der stod på pose, virkede de stadig meget bløde. Derfor besluttede jeg mig for at give dem lidt ekstra, hvilket resulterede i at jeg kom til at brænde dem lidt på. Smagen var dog ganske fin, og jeg kunne sagtens finde på at lave dem igen.

Ingredienser (ud over bagemixen.):

  • 1 Æg
  • 65 g Smør
  • 1 knsp. Vaniljepulver

Fremgangsmåde:

Bland de tørre ingredienser sammen med smør og rør det sammen. Tilsæt ægget og lav det til en dej. Form dejen i en rulle, pak rullen ind i plastikfilm og lad dejen hvile i køleskabet i et par timer. Skær herefter dejen i skiver (ca. 0,5 cm tykke) og form stykkerne til kager. Sæt kagerne på en bageplade, beklædt med bagepapir, og bag dem midt i ovnen i 10 minutter ved 200 ° C.

Skulle du have fået lyst til at smage disse lækre kager, kan du købe bagemixen HER!

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.