Chokoladekage i krus

Denne lille chokoladekage bagt i et krus, i mikroovnen, er ganske enkelt uimodståelig! Hvis du har en seriøs craving, så er denne kage din redning!

I opskriften bruger jeg selv æblemos, men det kan erstattes med enten banan eller smør. Jeg vil dog ikke råde dig til at bruge banan, hvis du er på KISS-kost. Vær også opmærksom på, at du tilføjer mange kalorier til din kage ved at vælge smør, hvilket kan være mindre hensigtsmæssigt hvis du er på kur.

Ingredienser (1 stk.):

  • 20 g Proteinpulver med Chokoladesmag
  • 5 g ren rå Kakao
  • 40 g usødet Æblemos
    – Kan skiftes ud med banan eller smør.
  • 10 g Peanutbutter, uden tilsat sukker.
  • 20 g Kokosmælk
  • 1/2 tsk. Bagepulver
  • 10 g Sukrin gold
  • 1 g vaniljepulver
  • Evt. lidt kakaonibs

Vanilje yoghurt:

  • 2 Spsk. Græsk yoghurt (Kan erstattes med Skyr)
  • Lidt Vaniljepulver
  • 1/2 tsk Vanilje Essens
  • 1 tsk. Sukrin

Topping:

  • Lidt friske bær. (Jeg foretrækker blåbær og brumbær.)

OBS: Jeg bruger altid WHEY 100 proteinpulver fra bodylab, da det efter min mening er den bedste på markedet, og den der holder bedst hvad den lover. Du Kan købe den HER!
(Jeg tjener ingen penge på at reklamere for bodylab, men føler mig altid meget inspireret af deres produkter)

Fremgangmåde:

Start med at putte proteinpulver, kakao og æblemos i en kop. Giv din peanutbutter et et par sekunder i mikroovnen, for at gøre den blød at arbejde med. Hæld den op i koppen til de andre ingredienser. Tilføj kokosmælk, bagepulver, sukrin gold og vaniljepulver, og rør godt rundt. Du kan eventuelt også tilføje lidt rå kakaonibs, for lidt ekstra chokoladecrunch.

Bag din kage, i kruset, i mikroovnen Ca. 1 – 1,5 min. Tiden kan variere alt efter din mikroovns indstillinger, så hold øje med den under vejs. hvis den får for meget bliver den tør, og hvis den får for lidt bliver den flydende.

Når din chokolade er færdigbagt, kan du forsigtigt løsne den langs kanterne og slå den ud på en tallerken.

Server din lækre chokoladekage med din egen hjemmerørte vanilje yoghurt og lidt bær på toppen. ❤️

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.