Fastelavnsboller med vaniljecreme

Der findes mange gode opskrifter på fastelavnsboller der ude, og jeg kunne have lyst til at lave dem alle. Meeen, det kan jeg vist ikke nå at spise. Mange af de opskrifter jeg har fundet, som jeg føler jeg kan spise med god samvittighed på KISS-kost, er boller der skal skæres over, og hvor man så kommer fyldet i efter de er bagt. Efter som jeg skal holde fastelavn i vuggestuen, med børnene, ville jeg dog godt lave en bolle, der var lidt mere “madpakke venlig”. Jeg har derfor være vidt omkrin på nettet og i diverse koge/bage bøger, for at finde en god løsning, og det er så blevet til denne opskrift, som nok mest af alt er et mix mellem 5 forskellige opskrifter jeg fandt.

I vaniljecremen bruger jeg Johannesbrødkernemel, for at få en mere fast creme. Desværre er det nok ikke noget du kan få lige om hjørnet, hos din nærmeste købmand. Du kan eventuelt forsøge at “jævne” din creme på andre måder, eller du kan finde et andet fyld. Hvis ikke du syntes at din creme behøver at være så fast, kan du selvfølgelig også bare undlade det. Johannesbrødkernemel, kan bland andet købes hos helsebixen HER!

Jeg skal ikke kunne udelukke, at du muligvis kan bruge EASIS kagecreme med vanilje, men jeg har aldrig prøvet at bruge den.

OBS: For god ordens skyld, vil jeg som altid lige gøre opmærksom på, at jeg altså intet tjener på at reklamere for andre sider. Heller ikke Helsebixen! Men de har utrolig mange lækre varer, og jeg handler der jævnligt.

Ingredienser (Ca. 10-12 boller):

  • 3 Æggehvider
  • 100 g revet mozzerella
  • 200 g creme fraiche (jeg brugte 18%)
  • 1 dl fløde
  • 1 Æg
  • 50 g blødt usaltet smør
  • 1/2 tsk. Kanel
  • 1/2 tsk. Kardemomme
  • 1 knsp. Vaniljepulver
  • 2 spsk. Sukrin gold
  • 1 dl fedtreduceret mandelmel
  • 2 dl pofiber
  • 2 spsk. FiberHusk
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 1 æg til pensling

Vaniljecreme:

  • 1 tsk. Vaniljepulver
  • 1 tsk. Johannesbrødkernemel
  • 1 1/2 spsk sukrin+
  • 1/4 l. Piskefløde
  • 2 æg
  • Lidt gul frugtfarve (Kan udelades, så bliver cremen bare ikke gul 😉)
    – Du kan også bruge 1/4 tsk. Gurkemeje

Topping:

  • Lav eventuelt en glasur med sukrunmelis, og lidt vaniljeessens, og vand, eller hvad du nu er mest til af smag.
  • Du kan også smelte lidt mørk chokolade, og fordele på bollerne.

Fremgangsmåde:

Start med cremen dagen inden, da den har best af at stå en dags tid, inden den bliver bagt ind i fastelavnsbollerne. Bland alle de tørre ingredienser i en lille gryde. Sørg for at pulveret er uden klumper. Rør fløden i, og tilsæt æggene. Piskes en smule med et piskeris – ikke for voldsomt. Varmes det hele op ved svag varme, og pisk ganske let i cremen – ikke konstant. Hold øje og pisk lidt mere, når cremen nærmer sig kogepunktet. Skal koge let igennem, og pas især på, at cremen ikke klumper eller brænder på, når den er på kogepunktet. Det tager kun et øjeblik, fra cremen så småt begynder at boble – så er cremen færdig. Tag den fra varmen og hæld den i en skål og stil den til afkøling i køleskabet.

Dagen efter, kan du lave dine boller. Start med ar piske hvidernede stive, og smelt mozzarellaen ved svag varme. Imens osten smelter, kan du blande creme fraiche, fløde, æg og smør, med kanel, kardemomme, Vaniljepulver, og sukrin gold, i en skål for sig selv. Herefter blandes de stive æggehvider og den smeltet mozzerallaen op i. Til sidst piskes mandelmel, pofiber, fiberHusk og bagepulver godt ind i dejen, ind til du har en ensartet dej. Vær opmærksom på at dejen ved første øjekast ikke ligner en der kan rulles til boller, men når først man får den i hænderne, er den overraskende nem ar forme.

Opvarm ovnen til 175 grader, almindelig ovnvarme.

Del dejen i 10-12 lige store dele, rul dem til små boller, og tryk dem flade. Fordel nu din vaniljecremen på bollerne og saml dejen rund om cremen. PAS PÅ DU IKKE OVERFYLDER DEM! Hvis du kommer for meget i, kan de være svær at lukke, og gå i stykker under bagningen. Tryk samlingen godt samme, og lig bollerne på en bageplade, beklædt med bagepapir, med samlingens ned af. Pisk et æg til at pensle bollerne med, og bag bollerne i 20-25 minutter. Når bollerne er fint gyldne, kan du tage dem ud, og ligge dem til afkøling på en bagerist.

Pynt eventuelt bollerne med lidt mørk chokolade, eller hvad du selv syntes.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.