Franskbrød med valnødder. (Gluten og laktosefrit)

Nogle af de ting man virkelig kommer til at savne på KISS-kost ind i mellem, er brød. for nyligt prøvede jeg så et gluten og laktosefrit brød, lavet med nødemel. Resultatet var godt, men ikke helt som jeg havde forventet. Derfor ændrede jeg en anelse på opskriften og vupti, dejligt franskbrød med valnødder. Både min mand og jeg var meget begejstret, og vi kom til at spise halvdelen af brødet med det samme.

Ingredienser:

  • 4 Æg
  • 200 g æggehvide
  • 2 spsk. Sukrin+
  • 3 tsk. Havsalt
  • 4 spsk. Fiberhusk
  • 2 dl. fedtreduceret mandelmel
  • 4 dl. Pofiber
  • 4 dl. laktosefri Minimælk
    – Hvis du ikke er laktoseintolerant, kan du slf. bare bruge almindelig mælk. Jeg bruger selv skummetmælk.
  • 50 g Valnødder (kan udelades)
  • 1 Æg til pensling
  • Birkes

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukrin sammen. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det godt sammen. Lad dejen hvile i 10 minutter. Læg dejen på en bageplade med bagepapir og form eventuelt brødet med en våd ske eller våde hænder. Pensl forsigtigt brødet med et sammenpisket æg, og drys med birkes. Skær herefter nogle riller på tværs af brødet. Bag brødet i 50-60 minutter ved 175 grader (varmluft). Afkøl brødet på en rist.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.