Madbrød med ost.

Jeg har i noget tid gået og luret på, hvordan jeg kunne lave nogle lækre madbrød, uden mel i. Det er nu endelig lykkedes mig. man skal dog være obs på at de altid vil være mere klistrede indvendigt, end almindeligt brød. Brødene kan selvfølgelig krydres efter temperament, og der er mange muligheder. selv overvejer jeg at komme lidt ekstra hvidløg oven på brødet, men nu er jeg også ret glad for hvidløg! 😜

Ingredienser (6 stk.):

  • 1 æg
  • 1,5 æggehvide (svarende til 1 bæger)
  • 100 g creme fraiche 18%
  • 1 dl. mælk
  • 2 spsk. Fiber Husk
  • 3 spsk. Sesammel
  • 3 spsk. Mandelmel fra funktionel mad
  • 1 tsk. bagepulver
  • 70 g. revet mozzarella 15%
  • lidt salt
  • Oregano
  • 3 fed hvidløg

Fremgangsmåde:

Rør æg og creme fraiche godt sammen. Tilsæt resten af ingredienserne, og blend det sammen med en stavblender. Læg et stykke bagepapir på en bageplade, og smør papiret med olie. Fordel dejen på En bageplade beklædt med bagepapiret Og smurt med olie. Det er bedst at lægge 4 på hver bageplade. Form brødene runde uden at presse dem for flade. Bages i en 200 grader varm ovn (180 grader varmt luft) i 20 minutter, til de er let gyldne.

Når du bager dem vil de hæve og se noget tykke ud, men de bliver flade, når de har ligget lidt ude.

Tip: Du kan også prøve at drysse ekstra ost og krydderier på toppen, som rosmarin, timian, chili osv. Hvis jeg selv gør dette, gør jeg det efter de har bagt i ca. 10 min, hvorefter brødene får og at bage færdige.

Comments are closed.