Koteletter i fad med perlebyg og blomkålsris

Jeg er egentlig ikke helt sikker på hvor jeg har denne opskrift fra, men jeg syntes at kunne mindes at min mor lavede koteletter i fad på denne måde. Dog måske med panering.

Ingredienser (4 Pers.):

  • 4 Svinekoteletter
  • 2 dåser Hakket Flået Tomater
  • 2 dåser Bambusskud
  • 2 Grønsags bouillonterninger
  • 2 Svine bouillonterninger
  • 1 glas Champignoner
  • 6 fed Hvidløg
  • Salt og peber
  • Smør eller Margarine til stegning

Tilbehør:

  • 120 g Perlebyg
  • Blomkålsris
    – Find opskriften HER!

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader. Skræl Hvidløgene og skær dem i tynde skiver. Krydr Koteletterne med salt og peber, og svits dem på en pande, i lidt smør eller margarine, alt efter hvad du foretrækker. Hæld den ene dåse hakket flået tomater i bunden af et ildfast fad. Lig Koteletterne oven på tomaterne. Hæld vandet fra bambusskudene og champignonerne, og fordel dem i fadet. Fordel også Hvidløgene, og knæk
bouillonterningerne ud i mindre stykker og fordel dem. Held den sidste dåse hakket flået tomater hen over det hele, og sikre dig at alt er godt fordelt. Stil fadet i ovnen, og lad det stå i Ca. 1 time.

Kog perlebygene. Jeg koger dem som regel Ca 40 minutter, og så syntes jeg de har en rigtig god konsistens.

Imens du venter på koteletterne og perlebyggene, kan du lave blomkålsris.

Tip: Hvis du gerne vil have en form for sovs, i stedet for tomatfyldet ved kødet, kan du putte det i en gryde, og jævne det lidt.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.