Kyllingebryst med kalkunbacon

Indrømmet, jeg elsker kylling! Særlig den slags kylling der er svøbt i noget, lige som den her er. Server eventuelt denne ret med lidt salat til. Sidst jeg lavede den, lavede jeg en lækker lille tomat salat, og det smagte dejligt til.

Ingredienser (4 Pers.):

  • 600 g Kyllingbrystfileter
  • 80 g Dijonsennep
  • 2 Pakker kalkunbacon

Dilddressing:

  • 30 g Mayonnaise
  • 200 g Cremefraiche 9%
  • Hakket Dild
  • Salt og Peber

Tilbehør:

  • Orientalsk perlebyg, krydret med paprika
    – Har du ikke mod på, eller overskud til at lave orientalsk perlebyg, så kan du sagtens nøjes med bare at koge dem med lidt salt.

Fremgangsmåde:

Start med at sætte Perlebyg over, da de skal koge forholdsvis længe. Til denne ret kommer jeg sjældent grøntsager i min perlebyg, og jeg krydre den helst med paprika, men fremgangsmåden er den samme. Du kan finde min opskrift på orientalsk perlebyg HER!

Rør Mayonnaise og Cremefraiche sammen. Hak dilden og rør den op i dressingen. Smag til med salt og peber.

Smør sennep på kyllingbrystfileterne, og pak hver filet ind i 2-3 skiver kalkunbacon. Læg dem i et fad, og steg dem i ovnen ved 225 grader i Ca. 12 minutter.

Server det hele samlet, og eventuelt med en lille tomat salat på siden.

Velbekomme ❤️

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.