Spidskålswrap med kylling

Denne Spidskålswrap lyder måske ikke af meget, men jeg blev absolut overrasket over hvor mæt jeg følte mig efter at have spist dem!

Ingredienser (2 Pers.):

  • 6 blade spidskål (så store blade som muligt, så vælg et stor spidskålshoved)
  • Ca. 300 g kylling
  • 4 spsk tacokrydderi
  • Guacamole
    – Find opskriften HER!

Fremgangsmåde:

Pil forsigtigt nogle store blade af spidskålshovedet – pas på, at de ikke går i stykker. Det nemmester, at skærer bunden af kålhovedet af, hvor bladene sidder fast. Så behøver man ikke at brække bladene af, men kan forsigtigt løsne dem.

Skyl kålbladene, og lad dem dryppe godt af. Læg dem til tørre på et rent viskestykke.

Skær kyllingen i mindre stykker og kom stykkerne i et ildfast fad. Drys tacokrydderiet over, og bland godt rundt, så krydderiet fordeles på alle sider af kødet. Dæk fadet med sølvpapir, og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter (afhængig af ovn).

Imens kyllingen er i ovnen laves guacamolen.

Servering:

Riv den ovnbagte kylling i mindre stykker med to gafler, så er det nemmere at rulle ind i kålwraps’ene. Fordel kylling og guacamole i spidskålsbladene, og rul dem sammen til en wrap, eller spis dem som en åben pandekage, hvis kålbladene er for hårde til at rulle sammen.

Servér straks.

TIP: Prøv eventuelt at lave spidskålswrap med andet kød, eller fisk. For eksempel Laks.

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.