Hjemmelavet nødemysli

Jeg har i lang tid ledt efter en god og sund mysli, som jeg kunne lide smagen af. De fleste Myslier man kan købe, egner sig ikke til min KISS-kost, og de sundeste myslier indeholder altid rosiner. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke er særlig stor fan af rosiner, eller tørrede frugt i det hele taget. Jeg foretrækker mine frugter og bær friske. Derfor er jeg begyndt at lave min egen mysli, og der er et hav af mulighedder. Det er faktisk ikke særlig svært heller. Her får du opskriften på min egen favorit.

Ingredienser.

  • 200 g Nødder
    – Du kan vælge lige den nød du har aller mest lyst til. Selv foretrækker jeg mandler.
  • 150 g Græskarkærner (usaltede)
  • 1 tsk. Perfekt Sød fra EASIS
  • 2 tsk. Vaniljepulver (Uden sukker!)
  • 25 g Hvedeklid
  • Kokosolie til stegning

OBS: Jeg bruger Kokosolie på sprayflaske fra Bodylab, for at mindske mængde af olie til det absolut nødvendige. Kokosolie indeholder store mængder mættet fedt, og er derfor, i følge eksperter, ikke sundt i for store mængder. Som alternativ kan du sagtens bruge andre olier, eller helt undlade at bruge olie, men jeg kan godt lide den smag det giver til min mysli. Du kan købe kokosolie på sprayflaske HER!
(Jeg tjener ingen penge på at reklamere for bodylab, men føler mig altid meget inspireret af deres produkter)

Andre ideer til gode ingredienser:

  • Kokosflager
  • Kakaonibs eller Mørk chokolade
    – Husk at chokolade tæller med i dit daglige indtag, så hvis du normalt spiser 3 stykker mørk chokolade om dagen, skal du måske skrue ned for chokoladen!
  • Glutenfri havregryn
  • Tørret frugt
    – Husk at tørret frugt indeholder store mængder frugtsukker!

Kun fantasien (og din kostplan), sætter grænser. Det er jo netop fordelen ved at lave sin egen mysli.

Fremgangsmåde:

Hak nødder og græskarkærner i en minihakker, og rist dem i olien, med perfekt sød og vaniljepulver. Hold øje med at de ikke bliver for brændte, og tag blandingen af varmen når væden er fordampet helt. Bland med hvedeklid, og lad blandingen køle ned inden du putter det i en bøtte. Jeg ligger det ofte på en bageplade, beklædt med bagepapir, hvor det får lov at køle ned.

Jeg håber du vil nyde at lave din egen mysli, og dele dine ideer til ingredienser med mig i kommentarfeltet. <3

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.