Knirkes morgenmads-tallerken

Lad os bare se det i øjnene. Det er ikke altid man har tid til at lave røræg om morgenen, eller man gider spise den samme skyr eller grød igen. Det er helt okay, og der er heldigvis massere af alternativer. Her er hvad jeg selv kan finde på at putte på min tallerken, når jeg går død i alt det andet.

Morgenmad til 1. Pers:

  • 1 Blødkogt æg
  • 2 Madder med Hytteost og abrikos marmelade fra EASIS
  • 10 Mandler
  • Lidt bær eller grønt efter eget valg
  • 3 skiver kalkunbacon

Det vigtigste for mig, er at jeg får en god portion protein til min morgenmad, da det er det der holder mig mæt. Her vælger jeg som regel at spise æg. Blødkogte æg er nemt at lave, hvis du har en æggekoger, da du ikke behøver at holde øje med tiden. I princippet kan du spise lige så mange æg du har lyst til, men hvis du er på kur, vil jeg anbefale at nøjes med ét helt æg om dagen, og så spise æggehvide for resten. På samme måde vil jeg anbefale Rågi knækbrød til dem der er på kur, men er du ikke på kur, så er rugbrød ganske fint. Sørg for at vælge et rugbrød med så mange kærner som muligt.

Tip: Hvis ikke du føler dig mæt af denne portion, så spis rigeligt med grønt til! Især hvis du er på slankekur. Det er altid bedst at spise sig mæt i grøntsager og salat, hvis man vil spare på kalorierne.

Hvad spiser du, når det bare skal være nemt og hurtigt? Skriv en kommentar i kommentarfeltet. <3

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.