Kyllingesalat På bund af Ananas

Denne opskrift på Kyllingesalat er både nem og lækker. Den egner sig særlig godt til en forret. Opskriften stammer fra mit barndomshjem, hvor den primært blev brugt som forret nytårs aften. 🙏🏻❤️

Ingredienser (4-6 pers.):

  • 1 hel Kylling
  • hele Peberkorn
  • Laurbærblade
  • 1-2 Løg
  • 1000 g Fraiche 5%
  • 2-3 Spsk. Citronsaft
  • Karry
  • Paprika
  • Salt & Peber
  • 1 Ananas
  • 2-3 Kiwi frugter
  • Icebergsalat

Fremgangsmåde:

Start med at skære enderne af løgene, og skær den ud i kvarter. Du behøver ikke at pille stalden af. Kog kyllingen i let saltet vand, sammen med løgene, peberkorn og laurbærblade. Sørg for at kyllingen er gennemkogt inden du tager den op. Tiden kan variere alt efter størrelsen, men jeg plejer at koge den i 1-2 timer. Lad kyllingen køle af, og pluk den så ud i mindre stykker.

Bland kyllingen med Fraiche og krydder med Karry og lidt paprika. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Snit salaten i fine strimler, og lig lidt på hver tallerken. Skær ananassen i skiver, og fjern stokken i midten, så de bliver til ringe. Lig en ananasring oven på salaten på hver tallerken. Anret selve kyllingesalaten oven på ananassen. Skræl kiwierne og skær dem i skiver. Skær skriveren halvt over, og stil 2-3 skiver oven på hver portion.

Velbekomme. ❤️

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.