Æg-drop Suppe

Her i vinterhalvåret kan det være godt med en dejlig varm suppe at holde sig varm på. Selv om det kan være lækkert med en god Oksekødsuppe, der har fået lov at stå og trække i flere timer, så har man bare nogle gange brugfor, at det skal gå lidt stærkt. Denne Æg drop suppe er super lækker og nem at lave og kan bruges både som forret og hovedret.

Ingredienser (2 Pers.):

  • 1000 ml Grøntsagsbouillon
  • 2 æg
  • 100 g suppeurter
  • 1 spsk. Sojasauce
  • Salt og peber
  • Lidt karry
  • Lidt Gurkemeje
  • Lidt Chili

Fremgangsmåde:

Bring grøntsagsbouillonen i kog, i en gryde. Mens du venter kan du piske æggene i en lille skål. Når bouillonen koger, put lidt af den ned i din æggemasse, mens du pisker. Hæld herefter æggemassen over i gryden med bouillon mens du pisker i gryden. Tilføj suppeurter, og lad suppen koge op. Smag suppen til med Sojasauce samt krydderier.

Hokuspokus, du har nu lavet verdens nemmeste suppe, som tilmed er virkelig kaloriefattig. Nyd varmen ❤️

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.