Sund og rask med KISS-kost

I dag skal det handle om noget, der for tiden fylder ret meget i mit liv. Det skal nemlig handle om KISS-kost. “Af hvad for en kost?!” tænker du nok, for sandsynligheden for at du har hørt om det er nok ikke så stor, medmindre du, eller nogen i din omgangskreds, er, eller har været i fertilitetabehandling. KISS-kost står for Klinisk InSulinSænkende kost, og er udviklet af gynækolog Bjarne Stigsby. Principperne for KISS-kost blev første gang udgivet i bogen “Spis dig gravid”. Sener gik han sammen med klinisk diætist Hanne Juul, og skrev bogen “Spis dig rask”. Begge bøger, jeg i øvrigt varm kan anbefale.

Til dem der ikke kender mig, kan jeg fortælle at min mand og jeg er i fertilitetabehandling. En lang og sej proces, som vi håber snart at kunne få en lykkelig afslutning på. Første gange jeg stødte på KISS-kost var for et par år siden, da vi fandt ud af at det måske ikke var så nemt at få børn, som vi havde troet. Jeg læste bogen “Spis dig gravid”, og prøvede at gå i gang med det. Det gik dog ikke helt godt, og jeg troede jo stadig at så snart vi fik hjælp, så ville vi jeg blive gravid med det samme. Det gjorde jeg i for så vidt også, men jeg tabte det meget tidligt i forløbet. Det gjorde nok at jeg mistede modet lidt, og derfra følte jeg bare at det gik ned af bakke.

For omkring et års tid siden, fik vi så muligheden for en helt særlig behandlingsform, som måske kunne hjælpe os. Sammen tog min mand og jeg beslutningen om at vi ville begynde på KISS-kost, for at forbedre vores chancer. Den 1 marts 2018, gik vi i gang. De første par måneder var svære. Ikke kun fordi vi skulle vende os til at spise noget andet end det vi plejede, men også fordi det i starten var svært at finde ud af hvad vi overhovedet måtte spise. Da vi endelig fik lidt styr på det, var det i virkeligheden ikke så svært. Sådan tror jeg at det er med mange ting, al begyndelse er svær, og vi skal give os selv tid til lige at lære det nye at kende.

“Men Knirke, hvad er så det der KISS-kost for noget!?” Jo det skal jeg fortælle dig. KISS-kostens hovedprincip er at sænke mængden af insulin i blodet. Insulin er det der transporter glukose rundt i kroppen, og ind i cellerne, som bruger glukose som brændstof. Produktionen af insulin styres af behovet for insulin, det vil sige mængden af glukose i blodet. Ved at omlægge sin kost, kan man langsom nedbringe insulinniveauet, og stille og rolig skrue op for cellernes insulinfølsomhed. På den måde begynder cellerne at optage samme mængde glukose, selv om der er mindre insulin.

Når vi ønsker at nedbringe mængden af insulin i blodet er det fordi, at der kan være en sammenhæng mellem den mad vi spiser, og de hormoner der skal til for at blive gravid. Hvis kroppen producerer hormonet insulin i for store mængder, påvirker det æggestokene og testiklerne funktion, og nedsætter fertiliteten. Man regner med at Ca. hver syvende kvinde har så højt et insulinniveau, at det er den direkte årsag til, at de har problemer med at blive gravide. Det syntes jeg er mange, og det værste er, at de måske ikke en gang er klar over hvor lidt der skal til for at ændre det. Hvor mange mænd der er påvirket af for højt insulinniveau, har jeg ikke kunne finde oplysninger på. Efter som man gerne skulle være to om at lave et barn, er vi her hjemme blevet enige om at det ikke er nogen skade til, at vi begge spiser KISS-kost. Forbedret fertilitet hos os begge, kan vel kun betyde endnu bedre chancer for graviditet!

Men hvordan har det så relevans for dig der ikke er i fertilitetabehandling? Jo for det første, så stabilisere KISS-kosten blodsukkeret, hvilket gør det nemmere at tabe sig. For det andet, menes KISS-kost også at have god effekt på en række andre forskellige lidelser, heriblandt Sukkersyge, træthed, migrene, depression, uren hud, højt blodtryk, polypper, nogle af de mest almindelige former for kræft, oppustethed og astma. Da jeg selv lider af astma, er det jo kun et plus, at KISS- kosten også menes at have god effekt her.

For at nedbringe insulinniveauet, må vi kigge nærmere på kulhydraterne. Kulhydrater er opbygget af sukker, og det er sukkeret der skaber behovet for insulin. Det kan vi gøre ved at regulere på 3 faktorer:

  1. Mængden af kulhydrater. Du kan ikke uden videre skrue ned for mængden af kulhydrater, uden også at skrue på mængden af protein og fedt, da disse hænger sammen. For at antallet af kalorier skal forblive det samme, bliver man nød til at skrue op for både protein og fedt. KISS-kost er skruet sådan sammen, at Protein, fedt og kulhydrat hver udgør 1/3 del af den samlede kost.
  2. Typen af kulhydrater. Det er ikke helt ligegyldigt hvilke kulhydrater man fjerne fra kosten. Her giver det mening at snakke om hurtige og langsomme kulhydrater. De langsomme Kulhydrater laver ikke nogle nævneværdige udslag på blodsukkeret, og dermed heller ikke på insulinen. De hurtige kulhydrater derimod, giver først en betydelig blodsukker stigning, og dernæst en overproduktion af insulin. Efterfølgende giver det høje insulin et blodsukkerfald. Nogle af de Hurtige Kulhydrater vi ikke var opmærksomme på inden vi gik i gang med KISS-kost, var blandt andet kartofler, ris. pasta og brød.
  3. Forbruget af kulhydrater. Her er der tale om motion. Muskler der bliver brugt, øger følsomheden over for insulin. Trænede muskler bliver stører, og biddrager til rummeligheden af sukkerdepotet. Fysisk aktivitet er altså med til at mindske behovet for insulin.

Jeg håber med tiden at kunne dele mange KISS-kost venlige opskrifter med jer her inde, men hvis du gerne vil vide mere om KISS-kost, vil jeg anbefale at læse bøgerne “Spis dig gravid” og “Spis dig rask”. Du kan også få mere info og vejledning hos diætist Hanne hjul HER. Her kan du også downloade en introduktion til KISS-kosten, med 10 gode råd til lavere insulin.

Selv er jeg glad for at have fundet KISS-kosten. Det har ikke kun givet mig troen og håbet tilbage om at vi kan få vores drøm opfyldt, men det har også givet mig den krop jeg altid har drømt om. Jeg vil dog stadig sige at jeg glæder mig til den dag, jeg ikke behøver at være lige så hysterisk med min kost, og kan nyde en lille kartoffel, og få mig lidt fredgasslik.

Lignende indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

2 Kommentarer

  • SVAR

    Spændende læsning. Håber at det hjælper jer til familieforøgelse

    • SVAR

      Tak Vibeke.
      Det håber vi slf. også! Vin kan helt klart mærke en forandring i vores krop, efter vi er skiftet til KISS-kost.